Derfor har der været stille på bloggen...

Tager jeg det for afslappet? Eller burde jeg stresse mere?

img_4243-2
Det sidste døgn har jeg brugt på at stresse over, at jeg IKKE stresser over det at skulle føde.. Ja det lyder måske mærkeligt, men Fredrik og jeg har bevidst valgt, ikke at tænke så meget over fødslen. Jeg er udemærket godt klar over, at det såkaldte mor-politi sikkert sidder klar på tasterne, efter de har læst mit indlæg her. Men for at vi lige har det på plads inden, så er jeg ligeglad med andres mening. Det her er min blog, mine tanker og mit frirum. 🙂

Forleden var Fredrik og jeg til fødselsforberedelse. Egentlig havde vi ikke gjort os så mange tanker, hverken om arrangementet  eller for den sags skyld selve fødslen.
Vi har heldigvis samme indstilling til hele det projekt “få en baby”, at det nok skal gå – og at vi først bliver klar når hun er hos os.
Jeg er nemlig ved at blive lidt bims i hovedet, når folk spørger “Er i klar?” Hvornår ved man, at klar –  spørger jeg så? Og intet svar får man tilbage. Rent praktisk er vi klar, føler jeg. Men om vi er klar til at blive forældre, tænker jeg først at vi bliver når hun er hos os.

Men tilbage til emnet.. Er jeg klar til at føde? Altså jeg har den indstilling, at hun på den ene eller anden måde nok skal komme til verden. Men ærligt, så er jeg bare ikke en af dem, der har lavet en lang ønskeliste om, hvordan jeg ønsker at fødslen skal forløbe. Jeg eller rettere Vi, har ikke gjort os de store overvejelser. Og er det forkert? Den følelse fik jeg lidt, efter at have været til fødselsforberedelse.
Fredrik og jeg har en meget afslappet tilgang til mange ting. (Det er én af de mange ting, som jeg elsker ved Fredrik!)
Det er derfor også helt naturligt for os, at det at jeg skal føde et barn (hvilket også er én af de mest naturlige ting i hele verden), selvfølgelig nok skal gå, og at vi derfor ikke skal stresse over det.
Til fødselsforberedelsen var vi ca 12 par. Jeg var (uden tvivl) den yngste deltager på holdet, ikke at det har nogen betydning, men jeg var én af den eneste kommende mødre, som ikke havde ét eneste spørgsmål.
Og netop det, fik mig til at stresse.. Hvorfor er jeg ikke bekymret og stresset over at skulle føde et barn? Hvorfor kan jeg/vi bare tage det så afslappet? Og tager vi det for afslappet? Er det unormalt ikke at stresse, og “bare” tage tingene som de kommer? Og er det OK?
Som i nok kan høre – begyndte jeg at stresse over, at jeg ikke stressede! Blandet med alle de tanker og en fandens masse graviditetshormoner (som stadig flyver rundt i hele min krop, med fuld smadder) – endte jeg med at blive super frustreret..
Men efter Fredrik og jeg fik snakket, om mine frustrationer – ved jeg selvfølgelig godt, at der ikke er nogen grund til at stresse.
Det hele skal nok gå. Kvindekroppen er fantastisk, og den er skabt til at føde et barn.

Og det her indlæg skal ikke lyde som om, at jeg ikke vil sætte mig i det, at føde et barn. Men så længe at jeg har en jordmoder og Fredrik ved min side, så er jeg sikker på, at resten nok skal gå fint.
Men om jeg brister på kryds og tværs – kan jeg simpelthen ikke bruge min energi på at stresse over nu, netop fordi jeg ikke kan stille noget op.

Andre der kan relatere til mine tanker og følelser? Eller er jeg helt på månen 😂

//Jasmin Melina

   

17 kommentarer

  • Sara

    Først stort tillykke med graviditeten. Jeg har for 16 dage siden født mit 4 barn. Første gang var vi også til fødselsforberedelse og jeg havde det fysisk dårligt da jeg gik derfra. Det piskede En kæmpe stemning op og ja mine tanker gik heller ikke på hvordan jeg ville briste osv.
    Jeg har de 3 første gange født henholdvis 4 dage og 1 dag før termin og der er gået så fint. Den e gang gik jeg til terminen og blev sat igang der. Og nøj denne gang havde jeg en masse tabker om fødslen. Men det blev gjort helt til skamme. Havde den dejligste jordemoder og en fantastisk fødsel, som endte med jeg selv tog imod min lille søn.
    Det eneste jeg kan anbefale er at i som par gør jer lidt overvejelser omkring smertelindring. Første gang fik jeg epidural og det var skønt. 2 gang virkede den ik og fødte uden. 3 gang gik det så stærkt at jeg ik nåede noget som helst, og her 4 gang ville de ligge En epi igen. (Pga højt blodtryk). Men den virkede heller ikke så valgte at føde med lattergas. Det var så dejligt. Ikke at det tog smerterne men det gjorde en lidt ligeglad. 👍 og ja husk på vi er skabt til at føde og som du selv skriver så skal hun nok komme ud på den ene eller anden måde 😃 rigtig meget held og lykke og nyd det. Selvom det gør ondt er det fantastisk og den største oplevelse ever.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Hej med dig😊 jeg har en dreng på knap 3 og endnu en på 9 mdr. Jeg synes det er den helt rigtige tilgang i har til forestående fødsel. Vi valgte fødselsforberedelse fra efter 1 gang😊 man aner ikke hvad det drejer sig om før man er i det. Og langt de fleste fødsler forløber helt normalt og ja kvindekroppen er jo skabt til det! Ved min første havde jeg veer 68 timer , ja det var åndssvagt hårdt men det hele værd . Den næste var 8 timer og en drømmefødsel. Så tag du det helt roligt som du selv skriver skal din jordemor nok guide dig/ jer. Pøj pøj med det hele😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Hej.
    Jeg er ret overbevist om, at som med rigtig meget andet, så er der ikke noget der er rigtig og forkert. Nogle har rigtig godt af og brug for at gøre sig tanker omkring ønsker for fødslen, tænker særligt hvis man måske er lidt bange for/nervøs, at der må være rart at have gjort sig tanker inden fordi man i en fødsel kan risikere at stå og ikke kunne give rigtig udtryk for, hvad man vil. 😂 jeg var ligesom dig da inde jeg fødte k december. Keg havde ikke tænkt så meget over det udover at jeg havde hørt godt om varmt vand som smertelinding. Jeg kan af gode grunde ikke sige, hvordan det er når man var skrevet en ønskeliste, men for mig var det ganske fint ikke at have gjort store tanker inden, eller det havde jeg jo nok alligevel, jeg havde valgt at tage det som det kommer og følge hvad min jordemoderen anbefalede. – og Fødslen gik rigtig godt.
    Næste gang kunne jeg godt finde på at gøre mig flere tanker om ønsker, men der ved jeg også mere hvad det handler om. 😂 – plus min mand ved hvad der foregår og han kunne måske også have ønsker. Men som førstegangsfødende synes jeg det var svært at forholde mig til, fordi jeg ikke rigtig vidste hvad man kunne ‘forvente’. 😊
    Det blev langt, Sorry, men du er bestemt ikke unormal ved ikke at have gjort dig alverdens tanker. 😊
    Rigtig god weekend og god fødsel når du/i engang kommer dertil! 🙌🏼😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • K

    Jeg har termin lige omkring dig, og vi har da tænkt over fødslen og hvilke ønsker vi har, men vi er udemærket godt klar over at det kun er ØNSKER, og at det jo ikke er sikkert at det kommer til at forløbe sådan.
    Jeg har lavet en “liste” fordi at jeg så nogle andre havde gjort det og syntes det var en god idé at tænke over hvad vi havde af ønsker.
    Jeg vil for eksempel godt føde i vand, have far til at afsløre kønnet samt have baby liggende nøgen hos enten mig eller far, så længe som vi magter det. Og det (i hvert fald de sidste to ting) er jo noget der realistisk at sige (synes jeg) at sådan VIL jeg have det, medmindre baby kommer for tidligt og har brug for mere hjælp en som så.
    Men ellers så har vi ikke tænkt over det, der er jo ikke rigtigt nogen vej tilbage 😅🌸

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sidsel

    Du er slet ikke forkert på den! Jeg havde præcis den samme indstilling, da jeg fødte i oktober. Om jeg bare er “heldig”, eller om det er fordi, jeg havde dén indstilling, at det er helt naturligt at føde og min krop ved, hvad den skal, så fik jeg ret; min krop vidste præcis hvad den skulle gøre! Det endte med at blive den fedeste oplevelse, og jeg glæder mig allerede til at prøve det igen! Man bliver alligevel ikke klar, før man står der – både på fødslen og forældrelivet bagefter! – det er i hvert fald mine/vores erfaringer

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah Jensen

    Jeg er i dag 32+4 og elsker at læse din blog, da det er lidt hyggeligt at vi “følges ad”. Jeg har det på fuldstændig samme måde, som dig, jeg glæder mig til fødslen og frygter den ikke på nogen måde. Som du selv siger, så skal baby nok komme ud lige meget hvad, min kæreste og jeg har ingen ide om, hvad det vil sige at blive forældre, men vi skal nok lære det hen af vejen, når vores lille gut melder sin ankomst. Jeg har taget stilling til, at jeg gerne vil føde så naturligt som muligt uden smertestillende (siger jeg nu haha) og at jeg ikke har behov for at komme i vand (tror jeg ikke, hvordan føles det?). Men igen, hvordan skal man tage stilling til noget, som man ikke aner eller har prøvet før. Vi er også klar rent praktisk, resten tager vi som det kommer 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Jeg fødte i november og den eneste tanke jeg gjorde mig var at jeg så vidt muligt ikke ønskede noget smertelindrende ellers intet andet.
    Og havde den bedste oplevelse!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Isabel

    Jeg havde ideer om min fødsel. Ikke helt vildt, jeg vidste også at alt ville gå som det ville, uanset hvad jeg planlagde på forhånd eller ej.
    Min fødsel gik langt fra hvad jeg havde planlagt. Så jeg tror det er meget sundt at have det som du har det. En fødsel er noget af det eneste man virkelig ikke har ret meget kontrol over og som virkelig kan gå i en helt anden retning. Hvis man så i forvejen har en helt klar ide om hvordan man gerne vil have det hele skal gå, så bliver man kun mere stresset under fødslen og det hjælper ikke på noget. Det jeg prøver at sige er at jeg tror det er sundt at gå ind til fødslen med et open mind!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina

    Jeg er fuldstændig i samme båd som dig – og min kæreste ligeså.. Og det har bestemt ikke noget med din alder og gøre, vi er hvv. 29 og 32 år, og ser også på fødslen som en naturlig del af det at blive forældre, og en situation som ikke kan planlægges til fulde.
    Det er en smule angstprovokerende ikke at have kontrol, som hvornår de små kommer, og hvordan kroppen og hormonerne påvirkes i det øjeblik, hvor veerne tæsker derud af.. Men helt ærligt, så handler det om at slappe af, og lade sin krop gøre dét den kan… Held og lykke 🙂

    Knus fra en kommende juli.mor.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malou

    Jeg er også førstegangsgravid og er ærlig talt i helt samme båd som dig. Min holdning er nok også at man sgu ikk kan planlægge en skid af det der kommer til at ske under en fødsel – derudover tror jeg også man kan stresse over, at det så med stor sandsynlighed, slet ikke kommer til at gå som man havde forberedt sig på. Det eneste jeg ved er, at jeg vil have min kæreste ved min side. Vi er et skidestærkt team og skal nok klare den fødsel – uanset hvordan den så kommer til at forløbe 🙂
    Så lad du være med at stresse over det – tænker du har en helt sund og fornuftig tilgang til det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kirsten

    Det virker som at være en super sund indstilling – bevidst eller ubevidst. Det skal I nok klare!
    Jeg vil dog sige, at der er visse ting, man kan forberede sig på – som f.eks. at undgå at briste på kryds og tværs, som du skriver. Men jeg er sikker på, at hvis du ikke sætter dig ind i det, så får du en super dygtig jordemoder, som kan guide dig på vej, og dermed undgå f.eks. bristninger så vidt muligt.
    Al held og lykke med resten af graviditeten og den kommende fødsel. Det skal nok gå rigtigt fint!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Jeg skal føde i september og jeg skænker ikke fødslen en eneste tanke.. jeg har aldrig forstået hvad alle de bekymringer og ønsker skal til for. Jeg ender jo bare med at blive skuffet, fordi fødslen nok ikke kommer til at forløbe præcis som man har skrevet ned.. det eneste jeg har tænkt, er at føde i vand. Ren og skær fordi jeg ved at min krop har det rart i varmt vand. Men hvem ved? Måske det er det sidste jeg har lyst til når jeg ligger der? Og måske er det slet ikke muligt?
    Jeg tror det er sundt at have det som du og jeg, og bestemt ikke forkert!

    God fornøjelse med det og NYD det. 🙏🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jamila

    Hej jasmin ❤ jeg har lige selv født for snart 3 uger siden. Jeg brugte heller ikke min graviditet på at bekymre mig om fødslen, for som du skriver, skulle han jo nok komm3 ud på den ene eller den anden måde. Og det må man sige. Ud kom han 😂 jeg synes det et hely okay at tage tingene som de kommer, man skal nødigt stresse den hormonelle krop mere end højst nødvendigt. Jeg er sikker på i klare det hele til UG! ❤ Jeg mener også at man først ved om man er klar, når baby er kommet ud. Gå er du får en dejlig graviditet her til slut og held og lykke med den forestående fødsel ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie Winther

    Nej overhvoedet ikke !!
    Kan 100% relatere til dine tanker. Jeg venter mig til d. 15 juli, og vi har absolut ingen planer om fødslen lavet. Vi har samme overvejelser som jer, netop – at en fødsel ikke kan planlægges. Vi ved ikke hvordan det kommer til at forløbe sig eller hvordan vores kroppe reagere på smerten. Om hi har veer i 1000 år eller om det bliver en lynfødsel. Såå jeg støtter dig 100% op. Jeg tror helt ærligt min krop ville stresse mere over at have lavet en konkret plan, og der så derefter sker noget uforudsigeligt

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hb

    Jeg vil også sige, at jeg tager det også MEGET afslappet og jeg har præcis samme indstilling.. tror at de “yngre” nybagte mødre, bare generelt har den tilgang at det hele nok skal gå og der ingen grund er til at panikke.. vi skal nok finde ud af det

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • LML

    Jatak! Endelig en der har det på PRÆCIS samme måde, som jeg selv.. Jeg gider simpelthen ikke stresse over det.. som du skriver, barnet skal nok komme ud! og en fødsel er en helt naturlig ting, som kvindekroppen er skabt til.. Jeg tror, at hvis man læser for meget og stresser over det, så bliver det en stresset fødsels – både fordi man ikke kun kan koncentrere sig om at føde, men at man skal huske diverse teorier og teknikker og det så bliver en dårligt oplevelse 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mig

    Vi fravalgte fødselsforberedelse af den grund at jeg havde de vildeste skrækscenarier omkring fødslen. Ved ikke at tænke over det og tage det som det kom, stod jeg med en fantastisk følelse efterfølgende. Fødslen var gået over alt forventning og var slet ikke frygtelig som alle andre sagde !!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Derfor har der været stille på bloggen...