Tips til når man har en lille rejsemakker med på tur.

Lunas sovemønster

Jeg efterspurgte jer læsere, om i havde nogle emner i ønskede at læse om.
Det emne der (uden tvivl) er blevet spurgt mest ind til, er klart Lunas sovemønster og vores rutiner.

Først og fremmest synes jeg at det er super vigtigt, at pointere at man aldrig skal sammenligne sit barn med andres.  For alle børn er forskellige, og heldigvis for det – alt andet ville være kedeligt.
Jeg gør helt sikkert nogle ting, som andre mødre ikke ville gøre – men som jeg synes er det bedste for mit barn. F.eks. lader jeg mit barn sove på eget værelse.

Da jeg var gravid havde Fredrik og jeg en fælles holdning, indstilling og et ønske om at vi selvfølgelig skulle samsove med vores barn, indtil Luna ønskede at komme på eget værelse. Ligesåvel havde jeg også et stort ønske om, at jeg selvfølglige skulle amme mit barn. Og jeg må nok bare erkende, at efter at jeg er blevet mor, så gør man 117 forstillinger imens man er gravid. Sjovt nok aner man bare ikke, hvad der fungere for en selv og ens barn, før man bliver forældre. Min amning kunne ikke fungere, og det kunne samsovning desværre heller ikke!
Jeg har godt læst forskellige studier som skriver, at det er vigtigt at man sover med sine børn, da det giver tryghed og styrker båndet mellem barn og forældre. Det er sikkert rigtigt. Men hvis man ligger og vækker hinanden hele natten og ingen parter får deres nattesøvn, så tvivler jeg på at det er vigtigere at samsove, end at få sin søvn.

Luna har sin bedside crib i forlængelse med vores seng, og det har hun stadig i tilfælde af at hun får et behov for at sove hos os, eller at hun skulle gå hen og blive syg.

De første 14 dage efter Luna var kommet til verden, sov hun i sin bedside. Eller sov er måske så meget sagt. For hver gang Fredrik eller jeg f.eks. hostede, vendte os i sengen, så vågnede Luna. Og Luna skreg og derved vækkede hun os. Og vi kunne så starte forfra med at få Luna til at sove.
Efter de første 2 uger med minimalt søvn, besluttede vi os for at Luna skulle prøve at sove i en slyngevugge, i vores soveværelse. Og det var første nat, hvor vi fik mere end 2 timers sammenhængende søvn.
Da Luna knap var 2 måneder, ville vi gerne at hun skulle lære at sove andre steder end i slyngevuggen. Vi besluttede os for at prøve at ligge hende ind, i hendes egen seng – PÅ EGET VÆRELSE! Jo, det var helt vildt grænseoverskridende. Jeg kan huske at Fredrik og jeg løb frem og tilbage på skift, for at sikre at alt var okay. Og alt var i skønneste orden, det var første nat at Luna sov en helt nat igennem.
Og siden da har Luna sovet igennem på eget værelse.

Luna er nem at putte, sover tungt og stort set altid igennem.
Vi putter Luna ved 18.30 tiden i vores seng.  Hun får en flaske, bliver rullet ind i hendes (junior dyne), får sin højt elskede nusseklud og en sut i munden. Og normalvist er det Fredrik som putter og der går meget få minutter før hun sover.
Lige inden Fredrik og jeg skal sove, giver vi hende en flaske imens hun sover. Hun registere slet ikke at hun får den flaske. Og næste gang hun vågner, er klokken ca. 06.00, hvor hun igen får en flaske, og som regel sover igen, oftes inde hos Fredrik og jeg. Andre gange er vi oppe i en lille time for at lege, også går hun kold igen – indtil ved 09.00 tiden.

Jeg føler ikke, at Fredrik og jeg har gjort noget ekstraordinært i forhold til Luna og hendes søvnmønster. Men siden Luna var helt lille, har vi pivoteret at hun skulle have meget faste rutiner, i hvert fald når det galt hendes søvn.
At Luna altid har sovet så godt, som hun gør – tror jeg er en blandning af at vi fulgte vores mavefornemmelse med at hun skulle sove på eget værelse,  at hun har haft faste rutiner fra hun var helt lille og at Luna har et fantastisk sovehjerte.

Det skal ikke lyde som om at jeg er fortaler for at børn, skal sove på deres eget værelse fra de er 2 måneder. Men jeg er foretaler for at man gør, hvad der føltes rigtig for en selv og ens barn – også selvom at det måske strider imod nutiden normer og ens egne forstillinger man havde gjort sig inden man blev forældre.

//Jasmin Melina

2 kommentarer

  • Actollak

    I forhold til samsovning: sundhedsstyrelsens anbefaler heller IKKE samsovning, så man kan nok finde lige mange der er for, som der er imod 👍
    Det vigtigste er at man gør det der føles rigtigt for en selv, for så vil det oftest også være det rigtige for ens barn ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Er så glad for det du skriver. Der er bare så meget idag om hvad man SKAL gøre og ikke skal gøre med sit barn. Og man tør næsten ikke fortælle folk at man gør noget andet end der bliver sagt.
    Skønt at læse, og generelt skønt at følge dig. Håber i snart er i bedring derhjemme 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tips til når man har en lille rejsemakker med på tur.